
Historien bag Dumbphone
Jeg hedder Arne, og jeg er stifter af Dumbphone. Jeg er færdiguddannet Kaospilot, 33 år, og bor i Aarhus med min hund Tikko.
Min rejse mod en simplere mobil begyndte i 2020, da min smartphone gik i stykker, og jeg nødtvungent skiftede til en knaptelefon.
Dette skifte viste sig at have en større indflydelse, end jeg havde regnet med — jeg følte mig mere til stede, havde mere overskud og oplevede mindre stress og angst.
Nu er det ikke sådan, at jeg er blevet stenalder- eller amish-mand af at bruge en dumbphone. Jeg bruger dagligt en iPad til alt det praktiske — basically en meget stor smartphone. Heldigvis er den for stor til min lomme, så jeg ikke har den med så ofte.
Arne Bangsgaard, 33 år. Uddannet Kaospilot. Bor i Aarhus med sin hund Tikko.
Jeg opdagede, at mange andre online havde delt lignende positive oplevelser om det midlertidige skifte fra en smartphone til en dumbphone.
Der er enormt mange, der oplever, at de ikke selv er tilfredse med deres skærmforbrug, men ikke rigtig ved, hvad de skal gøre. Og de ting, man kan gøre, virker desværre ikke særlig godt — efter min mening.
Højskolen og efterskolen som det perfekte sted at eksperimentere
Jeg kan huske, at jeg tænkte længe over, om man ikke kunne gøre det nemmere og sjovere at skifte til en dumbphone for en kort periode — for det er virkelig bøvlet at gøre det.
Det var her, at højskoler og efterskoler blev tydelige for mig som muligvis det perfekte sted at prøve det — på grund af den unikke højskole-/efterskole-boble, hvor eleverne blot skal være til stede i dette ene fællesskab.
Det satte gang i det første eksperiment på 30 dage, som endte med at blive en meget større succes, end jeg havde turdet håbe på. Det var på Egmont Højskolen. Der ligger et indslag fra TV2 Østjylland om netop det eksperiment længere nede under Presse.
Fra ét forsøg til en landsdækkende bevægelse
Det kom til at fylde meget de følgende år. Fra Egmont udviklede det sig til storskala smartphone-frie eksperimenter på skoler rundt om i hele Danmark — 25 skoler med over 2.650 elever og hundredevis af foredrag om det, vi lærte undervejs.
Vi var heldige, og vi gjorde vores arbejde grundigt. I 2023 peakede vi med bred national mediedækning, og i starten af 2024 rykkede historien internationalt ud via BBC World News — som rækker ud til hele verden.
Platformen tager form
I 2024 lancerede vi platformen — et sted, der samler de bedste produkter, som kan hjælpe folk med at balancere deres skærmforbrug. Det blev til det, du kigger på lige nu.
I midten af 2024 begyndte vi at tænke over, hvordan vi kunne hjælpe børnefamilier med at udskyde den første smartphone. Der er meget at hente med en relativt lille indsats — og vi har specialiseret os i kombinationen: hardware, konkrete løsninger og erfaring med fællesskaber fra højskole- og efterskoleforløbene.
Nye partnerskaber og en lancering på vej
I 2025 indledte vi et samarbejde med YouSee, hvor vi hjalp dem med at udvikle deres børneside og -afdeling. Samtidig kørte vi de første pilottests af #UdskydSammen — hvor vi solgte telefoner til mange forældre i samme klasse på én gang, til vores indkøbspris. Det var ikke for at tjene penge, men for at få konceptet testet og samle data.
I midten af 2025 indledte vi samarbejde med HMD (Makers of Nokia) om den speciallavede HMD FirstPhone — en telefon bygget fra bunden til børn, hvor alt unødvendigt er fjernet fra fabrikken.
Nu er vi i fuld gang med at udvikle det færdige #UdskydSammen-koncept, og planen er at lancere det i august. Ventelisten er allerede åben, og mange forældre har skrevet sig op.
Det har været en spændende rejse — og den er bestemt ikke slut endnu.
Mere end bare dumbphones — en bølge af forandring
I Dumbphone arbejder vi benhårdt på at hjælpe både børn, unge og voksne med at få en bedre digital balance. Dumbphone.dk er mere end bare dumbphones. Vi drømmer om at få igangsat en bølge af forandring i vores forhold til teknologi.
Vi ønsker at være en platform, der samler viden, vejledning og devices, der støtter forældre til at træffe informerede valg omkring alderssvarende digitale devices. Og hvis barndommen er et overstået kapitel for dig, er Dumbphone.dk stadig et godt sted at starte, hvis du ønsker at få styr på dit skærmforbrug.
Du behøver ikke at smide din smartphone ud — der er flere veje at gå. Vores platform guider dig med konkrete og enkle redskaber, så du selv kan vælge den vej, der passer dig.
Rejsen
2020
En smartphone går i stykker
Arne skifter nødtvungent til en knaptelefon, da hans smartphone går i stykker. Skiftet forvandler hverdagen: mere til stede, mere overskud, mindre stress og angst.
2021
Dumbphone-projektet starter
Ideen om at gøre det nemmere og sjovere for andre at prøve en simplere telefon tager form som et egentligt projekt.
Starten af 2022
Første eksperiment på Egmont Højskolen
30 dages smartphone-frit forsøg med elever. Resultaterne overrasker alle — og TV2 Østjylland dækker det.
2023
Peak i dansk mediedækning
Projektet breder sig til skoler rundt om i Danmark og dækkes bredt i landsdækkende TV, aviser og radio. Interessen vokser kraftigt.
Starten af 2024
BBC World News
Historien rykker internationalt ud via BBC World News — og når publikum i hele verden.
2024
Platformen lanceres
Platformen åbner — et sted, der samler de bedste produkter til digital balance. I midten af året skifter kernefokus mod at hjælpe børnefamilier med at udskyde den første smartphone.
2025
YouSee-samarbejde og første pilottests
Arne hjælper YouSee med at udvikle deres børneside og -afdeling. Første pilottests af #UdskydSammen: telefoner solgt til mange forældre i samme klasse på én gang — til indkøbspris, ikke for profit, men for data og validering af konceptet.
Midten af 2025
HMD-samarbejde om FirstPhone
Samarbejde med HMD (Makers of Nokia) om den speciallavede HMD FirstPhone — en telefon bygget fra bunden til børn, hvor alt unødvendigt er fjernet fra fabrikken.
Nu
På vej mod august-lancering
Det færdige #UdskydSammen-koncept er under udvikling — planen er at lancere til august. Ventelisten er allerede åben, og mange forældre har skrevet sig op.
25
Storskala skoleforløb
2.650+
Elever
5
Års erfaring med konkrete løsninger til digital balance
“Dumbphone handler ikke om at skabe dårlig samvittighed omkring skærmforbrug. Lysten til at skrue ned er der allerede — vi samler bare de bedste løsninger og gør dem nemme at tage i brug.”
Presse

































Se indslagene








Læs artiklerne
DR Nyheder2023Jeg vil gerne købe en dum telefon, tak
Første store DR-feature om dumbphones — med Arne og ~300 Nokia-telefoner til skoleforløb rundt om i Danmark.
Læs mereLæs mindre
“Det er en af de få konkrete løsninger, der er på digital afhængighed.”
Vores take
Det her var første gang DR for alvor tog dumbphone-konceptet seriøst i et bredt format. Hvad der greb folk mest var ikke teknikken — det var at hele Danmark pludselig kendte en person der havde gjort det og var glad for det.
TV 2 Livsstil2023De kaldes “dumb phones” — derfor bruger flere gamle telefoner fra 00’erne
National feature om voksforseglede konvolutter og Arnes personlige rejse — fra angst-perioden til Nokia-skiftet.
Læs mereLæs mindre
“Det dulmede mit angstniveau, og jeg fik det meget bedre.”
Vores take
Den her gik dybt ned i den personlige side — særligt kampen med angst. Jeg var nervøs for at dele det, men responsen viste hvor mange andre der havde haft præcis samme oplevelse uden at turde sætte ord på det.
TV 2 Nyheder2023Skole droppede smartphones: Én ting gav store problemer
TV MIDTVEST-historien fra Venø Efterskole løftet til national platform — 91 elever, 10 dage uden smartphone.
Læs mereLæs mindre
“Det er lidt som at være på afvænning. Man får en indre ro af det.”
Vores take
Da TV 2 Nyheder løftede den regionale historie fra Venø til national platform, ændrede samtalen sig. Det var ikke længere et midtjysk forsøg — det blev en landsdækkende debat om hvordan vi er sammen med unge.
TV 2 Østjylland2024Det er skidt for helbredet: Arne giver fem råd
Fem konkrete skridt til at mindske skærmforbruget — fra gråtoner til fælles mobilskabe i familien.
Læs mereLæs mindre
“Jeg oplever ofte, at børnene føler, at det er nemmere at lave lektier, at de bliver mere nærværende, og at de får en bedre trivsel.”
Vores take
Det her interview var helt konkret: fem simple skridt. Ingen filosofi, bare „prøv det her i morgen“. Den slags low-barrier tilgang er præcis det vi bygger platformen omkring.
YouSee / Ritzau2025Den første mobil
Omfattende YouSee-rapport om danske forældres mobiltanker — rådgivet af Dumbphone.dk og Børns Vilkår.
Læs mereLæs mindre
“Børn påvirker hinanden — derfor er forældregrupper så stærke, ideelt fra 0. klasse.”
Vores take
Her rådgav jeg YouSee på deres store forskningsrapport om danske børns mobilvaner. Den vigtigste konklusion: forældre giver mobilen ca. 2 år tidligere end de selv ønsker. Det er nøjagtigt det gap vi forsøger at lukke med #UdskydSammen.
Aarhus Stiftstidende2026Da skærmen på Arnes mobil flækkede, lærte han noget vigtigt om skærmtid
Feature i Aarhus’ hovedavis — den personlige erkendelse og konkrete råd til byens læsere.
Læs mereLæs mindre
Vores take
Historien fra min hjemby — fem år efter den sprukne skærm. Den hovednyhed, der i sin tid så mit private wake-up-call, er nu en regelmæssig kilde til rådgivning om skærmtid. (Artiklen er bag paywall.)
Pressepakke
Pressebilleder, logo og kontaktoplysninger til redaktionel brug
Pressebilleder
Højopløselige fotos til redaktionel brug
Logopakke
Logo i SVG, PNG og EPS format
Pressekontakt
Direkte kontakt til presseansvarlig
Pressekontakt: kontakt@dumbphone.dk
Klar til digital balance?
Se vores produkter eller bliv en del af bevægelsen.
