I sociale sammenhænge kan du opleve følelsen af at være mere nærværende og til stede. Det er okay, at samtaler kan være kedelige. Det giver nogle små, naturlige åndehuller, som hører til det at være menneske. Måske vil du opleve, at du kan slappe helt af uden at have noget, der frister, kilder eller brummer i lommen. Måske vil du også opleve, at du får mere lyst til at gøre de ting, som du tidligere fandt kedelige, f.eks. det at tage opvasken. Når du ikke får så meget dopamin fra reels, vil dopaminen være tilgængelig til at belønne dig for mere hverdagsagtige ting. Det er det, dopamin er der for – en motivator til at give lyst til at arbejde.
Når man tager bussen eller står i kø med sin dumbphone i lommen, vil du måske opleve en påtvungen pause, og hvad laver man så her? Du kan eksempelvis bare stene – det er overraskende dejligt!
Du vil måske også opleve, at følelsen af at gå glip af en masse fylder ret meget. Se, om du kan vende dette til en positiv ting. Én måde kunne være at spørge sig selv: “Hvor vigtigt er det egentlig, det som jeg går glip af?”
